18.-19.10.2008|Memorial Kerpen



.... det var ret imponerende, hvad Klaus Geilhausen og Per Jørgensen denne weekend præsterede i Kerpen for Team Kartschmie.de på M-Tec-stellene!

Det frie træning på lørdag gik aldeles lovende: "Så hurtig har jeg aldrig før været i Kerpen - for første gang er jeg kørt under 43 sekunder," konstaterede Klaus. Og også under tidstræningen kørte manden fra Windeck stærkt - men på hans hurtigste omgang, kort før sessionens afslutning, lavede han en fejl. "Jeg har lavet en bremsefejl og er havnet i sandkassen. Herefter er jeg straks kørt ned fra banen med snavsede dæk."

Klaus lod sig dog ikke irritere af dette lille uheld og placerede sig i begge indledende heats i top ti på en niende plads. Det betød en 13. startposition i sprintløbet, hvor han indtil mållinjen kunne forbedre sig tre pladser og komme frem på 10. plads.

I finalen leverede Klaus en lille sensation direkte efter starten: Allerede i første sving lykkedes det ham at overhale fem konkurrenter og at bide sig fast i den førende gruppe. "Jeg havde en forrygende start. Simpelthen alting passede fint, og jeg glæder mig over, at jeg kunne holde på 5. pladsen," forklarede Klaus efter løbet. Det ternede flag så han ca. halvandet sekund efter nuværende KZ2-europamester Tony Lavanant på position fire.

Også vores "lille Per" leverede glimrende præstationer på sin Tysklandspremiere.

Han glædede sig til sin første start i Tyskland, tilmed på en så traditionsrig bane som den i Kerpen, med et internationalt deltagerfelt af stærke kørere. "Hvis jeg klarer at komme i finalen, er jeg super tilfreds," sagde han.  

I løbet af weekenden blev Per konstant hurtigere, og han blev bedre hver for eneste omgang. Godt nok kunne han ikke helt hamle op med farten i den førende gruppe, men en flot 14. plads i sprintløbet viste, at han meget vel var i stand til at køre med i midterfeltet. Og det var meget mere, end han havde regnet med.

I finalen, hvor han startede på 14. startposition, gik det desværre galt. Han og en konkurrent kørte samtidigt ind i et sving, hvor der kun var plads til én kører ad gangen. Desværre var det Per, der her trak det korte strå. Det var trist, men Per og hans far var trods alt særdeles tilfreds og begav sig træt på den lange vej hjem til Danmark. Det var sikkert ikke Pers sidste løb i Tyskland. Vi glæder os til at overvære de næste!

 


 
 


[Previous Month] May [Next Month]
Mo Tu We Th Fr Sa Su
18 29 30 1 2 3 4 5
19 6 7 8 9 10 11 12
20 13 14 15 16 17 18 19
21 20 21 22 23 24 25 26
22 27 28 29 30 31 1 2

Filmgalleri|Aktuelle film fra Rotax

Klik på linket nedenfor og kom til vores filmgallerier.